Blog

8 årsager til at investere i Microsoft Power BI

Pakken FINANS
Med udgangspunkt i opsætningerne i Dynamics 365 Business Central kontoplanen og tilhørende finansposter/budgetposter giver datapakken mulighed for at kunne følge virksomhedens realiserede tal mod budget samt samme periode året før. Derudover giver pakken et hurtigt overblik over den nuværende status for kundetilgodehavender, bankbeholdninger og skyldige poster til leverandører.

Pakken SALG
Datapakken varesalg knytter de bogførte salgsfakturaer og kreditnotaer med tilknyttede værdiposter således, at det er muligt vise det faktiske dækningsbidrag fra en opdateret lagerbeholdning. Salget og det tilhørende dækningsbidrag vil ligeledes kunne vises fordelt på sælger, kunder og produkter samt grupperinger opsat i Dynamics 365 Business Central på tværs af disse. Derudover vil det være muligt at se værdien af de optagne salgstilbud og salgsordrer målt på forventet omsætning og dækningsbidrag.

Pakken 52LEASING
På baggrund af registrerede aftaler i 52LEASING vil det være muligt at måle på parametre som restværdi, blanko, fremtidige pengestrømme og fortjeneste. Disse parametre kan ligeledes udforskes på tværs af f.eks. kunder, leasing objekter og risikoprofiler. Derudover vil det være muligt at lave tværgående analyse på indtægter fra forskellige gebyrer, viderefaktureringer, forsikringer og profiler.