Ved at arbejde med et moderne leasingadministrationssystem og automatisere arbejdsprocesser følger der en lang række sidegevinster, såsom:
Det højner produktiviteten, når ansatte slipper for procedurearbejde
Risikoen for at lave fejl er relativt høj, når det handler om at arbejde med kontrakter, dokumenter og anden data. Dertil kommer, at almindeligt tastearbejde er drønkedeligt. Derfor vil det være med til at højne engagementet og effektivitet, når dine ansatte får et mere meningsfyldt og indholdsrigt arbejde.
Arbejdsglæden stiger, når ansatte slipper for demotiverende rutineopgaver
Som virksomhedsentreprenøren Richard Branson siger, kommer dine kunder i anden række – og de ansatte i første. Det er måske ikke helt virkeligheden i din virksomhed, men sandheden er, at dine ansatte er din virksomheds vigtigste aktiv og jeres ansigt udadtil. Hvordan de tænker og føler er den vigtigste eksponent for din virksomhed. Ved at aflaste dem for tasteopgaver og andet manuelt dataarbejde, vil dine ansatte kunne vende opmærksomheden mod kunderne i stedet – forhåbentlig med større entusiasme.
Det vil højne motivationen, når ansatte kan bruge mere tid på kunderne
Det vil selvsagt give et højere niveau af kundeservice, når de ansatte har mere tid til kunderne. Og det vil ikke kun få smilene frem hos kunderne – også de ansatte vil nyde godt af at kunne yde en bedre kundeservice.
Kunder kommer igen, når de oplever en god service
Glade ansatte vil hjælpe med at til etablere et godt forhold til kunderne, som omvendt vil føle sig mødt og hjulpet af dine ansatte. Det vil give jeres kunder en klar opfattelse af, at I er der for dem – og at I vil dem det bedste. Ikke bare sælge.
Det vil ikke alene hjælpe dig med at skille dig ud fra mængden men også gøre, at dine kunder har lyst til at dele deres gode kundeoplevelse med kommende kunder. Og det er uvurderligt for din forretning. En anbefaling fra en kunde er et af de bedste salgsargumenter, din forretning kan ønske sig.
Skab struktur i jeres dialog med kunderne
Jeres medarbejdere møder sikkert ofte de samme spørgsmål fra kunderne og skal kunne svare det samme igen og igen. Ved at imødekomme jeres kunder med svar hurtigt og effektiv kan I give dem en god oplevelse af at handle med jer. Men ved at standardisere og automatisere jeres svar kan I undgå at skulle tænke over svar på de samme spørgsmål og endnu bedre kan I komme jeres kunders forespørgsler i forkøbet og altså proaktivt sikrer den gode dialog med kunderne.
Vi har lavet et cheat sheet, der giver dig overblikket over de hyppigst stillede spørgsmål fra både privat- og erhvervsleasing-kunder.